Yoga By Feusi er en lille virksomhed startet af Britta Feusi i 2022.
Virksomheden er skabt for at kunne hjælpe andre med at finde den rette vej indenfor Yoga og åndedræt.
Mange kender ikke til betydningen af et "godt" åndedræt. Vi lever jo alle og trækker vejret uden at tænke særligt over det. Men alligevel er der nogen ting, som vi med simple midler kan gøre for at få et bedre liv og slippe for nogen af de mulige konsekvenser af et mindre optimalt åndedræt. Det vil jeg gerne hjælpe med at formidle og forbedre.
Læs mere om dette under afsnittet om åndedræt.
Yoga findes i mange former. Du har måske prøvet en form af yoga, som du ikke fandt gav dig noget særligt. Men har du overvejet om der findes andre og bedre former af yoga, som passer bedre til dig?
Har du fået den rette hjælp til at finde den rette form af yoga for dig? Eller har du måske ikke modtaget nok instruktioner i at gøre det på den rette måde?
Noget af det jeg brænder for er at give netop disse ting.
Hvad får du ud at deltage
Jeg underviser i yogaforløb, hvor man tilmelder sig en serie af timer hos Yoga by Feusi eller hos FOF. Yoga by Feusi tilbyder dig redskaber til at øge din livskvalitet i forhold til krop og sind. Jeg tilbyder timer, hvor du har mulighed for at komme ind i dig selv og hvor du kan være den du er. Det er ikke afgørende, om man kan komme ind i de forskellige stillinger eller sidde i længere tid på en meditationspude. Det afgørende er, at du træner dig langsomt op til at være fuldstændig til stede og at bevare et kærligt sind over for sig selv, når det er vanskeligt. Det er én af de mange læringer som yogastillinger og åndedrætsøvelser giver.
Jeg ønsker at tilbyde trygge rammer, der giver dig mulighed for at få den mentale støtte til at tro på dig selv og at komme gennem en time med et smil på læben. Du opnår herved en fornyet opfattelse af dig selv og omverdenen, når du har taget hånd om dig selv uden den kritiske tilgang, som mange er opvokset med. Det betyder meget for mig, at alle bliver mødt på det plan de befinder sig i. I løbet af timen bruger jeg tid på at finjustere stillingerne på dig for at forebygge skader og optimere udbyttet af timen.
Mit ønske og mission
Yoga by Feusi, som tilbyder mere end kun yoga stillinger og åndedrætsteknikker, har et ønske om at støtte op om dig og dine behov, for at du på alle planer finder din indre balance og en livsstil, som giver dig et bedre helbred og mere glæde i livet.